Tillid, nærvær og mod som grundlag for varig udvikling
Jeg skaber forandring, der kan mærkes i mennesker, i samarbejde og i resultater.
I mere end 17 år har jeg hjulpet ledere, teams og organisationer med at skabe klarhed, retning og fremdrift: Jeg er særligt god når forandringen er kompleks, følsom og alt andet end simpel.
Jeg arbejder med unge mennesker, iværksættere, jobsøgende og ledere i store virksomheder, men mit fokus er altid det samme: at få mennesker til at lykkes med det, der faktisk betyder noget.
Jeg har stået midt i kulturforandringer, strategiske transformationer og implementering af IT-systemer, der kun fungerer, hvis mennesker kan og vil bruge dem. Jeg ved, hvordan det føles, når psykologisk tryghed er lav, usikkerheden høj, og omstruktureringerne ruller ind. Og jeg ved, hvad der skal til for at holde fast i ro, integritet og retning, når meget er på spil.
Jeg står ikke på sidelinjen og rådgiver. Jeg går vejen sammen med dig/jer. Og jeg ER der. Altid.
Min værktøjskasse spænder bredt, fordi virkeligheden gør det samme: Jeg er specialist i forandringsledelse, facilitering og organisatorisk udvikling. Karriererådgiver. Bestyrelsesmedlem. Tidligere leder og iværksætter gennem flere år.
Den røde tråd i alt, jeg laver, er enkel: Når noget skal flytte sig og mennesker skal med, så starter vi dér. Med hjertet først, samtidig med, at vi agerer klogt og erfarent.
Faglig tyngde møder menneskelig indsigt
Sammen skaber vi bevægelse, mening og bæredygtige resultater
Mit udgangspunkt er tillid, nærvær og respekt for det menneske og den organisation, jeg står overfor. Jeg kombinerer faglig tyngde med menneskelig indsigt, så vi både skaber bevægelse og forankring.
Mine styrker? Jeg ser det, andre overser. Jeg tør sige det, der skal siges, og jeg gør det på en måde, der skaber tillid og reel bevægelse. Jeg ser sammenhænge, andre overser, og jeg tør udfordre, når det er nødvendigt. Det gør mig til en sparringspartner, du kan regne med. Både når det går godt, og når det bliver svært.
Jeg tror på, at udvikling sker, når mennesker får modet til at handle ud fra deres værdier og talenter. Og jeg brænder for at skabe de rum, hvor netop det kan ske. Med ro, retning og mening.
Det siger mine kunder
Erfaringer fra ledere, teams og organisationer
Din varme, nysgerrighed og autenticitet skaber et fundament af tillid, som straks fik mig til at føle mig tryg i at åbne mig for dig.
Din måde at sætte scenen på, afstemme forventninger, kontinuerligt guide mig tilbage på sporet, samtidig med at du forbliver nærværende og opmærksom i samtalen, er imponerende. Det skiller sig ud i en verden, hvor ægte opmærksomhed er sjælden, og tempo er normen.
Sanne Dollerup
Projekt- og forandringsleder, tidl. LEGO og Sikkerhedsstyrelsen
Sparringen med dig var en rigtig god og konstruktiv oplevelse, som satte mange tanker i gang.
Du har en stærk værktøjskasse, og du formidler dine spørgsmål og analyser meget direkte, autentisk og anvendeligt.
Med din stærke baggrund inden for transformation og mennesker formår du elegant og konkret at knytte en persons talent sammen med den specifikke rolle, vedkommende skal udfylde i arbejdslivet.
Anders Vognsen
Tidl. director hos Novo Nordisk