Vi taler ofte om forandring, som om det er noget, vi kan “komme igennem”. Vi er hér og vi skal dérhen. Og når vi når frem, bliver alting roligt igen. Men sådan fungerer virkeligheden sjældent. Forandring er i dag ikke undtagelsen. Det er grundtilstanden.
Organisationer navigerer konstant i kompleksitet: nye markeder, ny teknologi, nye krav, ny organisering, nye generationer, nye forventninger. Mange medarbejdere oplever, at verden omkring dem føles som en slags tornado: bevægelig, uforudsigelig og sjældent helt færdig og stabil.
Det betyder noget vigtigt:
Vi kan ikke længere lede forandringer som enkeltstående “tadaa”-projekter, hvor man planlægger, implementerer og så kan læne sig tilbage bagefter og høste gevinsterne. Vi må i stedet skabe organisationer, der kan bevæge sig i små skridt. Justere. Lære. Udvikle sig. Formå at stå i det ustabile og ukendte uden at gå i stykker eller miste de vigtige dele af kulturen.
Forandring skal ikke bare implementeres. Den skal kunne leves.
Når forandring bliver for meget
Én af de største udfordringer i moderne organisationer er ikke nødvendigvis modstand. Det er træthed. Change fatigue – forandringstræthed – opstår, når mennesker oplever, at der konstant sættes nyt i gang, men at intet rigtig får lov at lande.
Ny strategi.
Nyt organisationsdiagram.
Nyt system.
Ny kultur- eller ledelsesindsats.
Forskning peger på, at gentagne forandringsbølger kan skabe både udmattelse og kynisme i medarbejdergrupper, især når forandringer opleves som påførte og uklare.
Og her ligger en central ledelsesopgave:
Ikke bare at skabe bevægelse og få forandringen til at ske, men at skabe retning, mening og klar prioritering. I samtlige virksomheder, jeg har arbejdet i, har ”manglende retning” været én af hovedproblematikkerne, når man har fået resultaterne fra årets medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Folk ved simpelthen ikke hvor organisationen vil hen, og dermed aner de ikke hvordan de selv bidrager ind i retningen og de igangsatte ønskede forandringer.
Den nye ledelsesdisciplin
Forandring i dag handler ikke kun om at “komme fra A til B”. Det handler om at kunne stå i et landskab, hvor B hele tiden flytter sig. Derfor bliver den vigtigste kompetence måske
At hjælpe mennesker med at finde fodfæste, mens gulvet bevæger sig.
Det kræver tydelighed og retning. Det kræver pauser. Og det kræver ikke mindst modet til at vælge fra. Forandring er ikke noget, vi skal overstå. Forandring er et vilkår, vi skal lære at navigere sammen og det stiller krav til både medarbejdere og ledelse, for at man kan stå stærke undervejs; uden at gå i stykker.
Jeg har skrevet et blogindlæg målrettet ledelsen. Dét finder du her: XXXX (syndicate.dk)
Målrettet medarbejderne XXXX