For dig, der skal vælge retning i livet
Få en neutral part at sparre med, der forstår hvor meget pres, du føler, og som roligt og dygtigt kan hjælpe dig med at beslutte dine næste skridt.
At vælge uddannelse eller retning i livet kan føles stort.
Måske er du i tvivl om, hvad du vil. Måske har du flere muligheder, og ingen af dem føles helt rigtige. Eller også har du allerede prøvet noget af og mærker, at du skal en ny vej.
Det er helt normalt. Og du behøver ikke stå alene i det.
Tvivl er faktisk et godt sted at starte. For så kan vi snakke ud fra dén, og sammen finde nogle klare svar på, hvad der er rigtigt for dig.
Når vi arbejder sammen, får du et trygt rum til at undersøge dine tanker UDEN forventninger udefra.
Fra tvivl og forvirring til et valg, der føles rigtigt for dig
Gennem indsigt i dine talenter, din baggrund, din måde at være i verden og dine relationer på, og dine naturlige mønstre, hjælper jeg dig til at forstå:
- Hvad der driver dig
- Hvilke styrker du kan bygge på
- Hvilke miljøer og opgaver der passer til dig
- Hvilke muligheder dine talenter åbner for
Det handler ikke om at finde det rigtige svar – men om at finde din retning. Og det er helt okay at du træffer et valg, der føles rigtigt lige nu. Livet er langt, så du skal ikke kende alle svarene endnu.
-I øvrigt bliver alle vores samtaler mellem os. Du vælger selv hvor meget og hvad, du fortæller dine nærmeste.
Jeg har selv undervejs i mit liv truffet valg i forhold til uddannelse og arbejde, som mine forældre ikke var enige i, eller ikke forstod. Så jeg ved, at det kan gøre det endnu sværere, at man måske brænder for noget andet end det, der forventes. Hér skal jeg også nok være der.
Det siger mine kunder
Erfaringer fra ledere, teams og organisationer
Din varme, nysgerrighed og autenticitet skaber et fundament af tillid, som straks fik mig til at føle mig tryg i at åbne mig for dig.
Din måde at sætte scenen på, afstemme forventninger, kontinuerligt guide mig tilbage på sporet, samtidig med at du forbliver nærværende og opmærksom i samtalen, er imponerende. Det skiller sig ud i en verden, hvor ægte opmærksomhed er sjælden, og tempo er normen.
Sanne Dollerup
Projekt- og forandringsleder, tidl. LEGO og Sikkerhedsstyrelsen
Sparringen med dig var en rigtig god og konstruktiv oplevelse, som satte mange tanker i gang.
Du har en stærk værktøjskasse, og du formidler dine spørgsmål og analyser meget direkte, autentisk og anvendeligt.
Med din stærke baggrund inden for transformation og mennesker formår du elegant og konkret at knytte en persons talent sammen med den specifikke rolle, vedkommende skal udfylde i arbejdslivet.
Anders Vognsen
Tidl. director hos Novo Nordisk