Human & Leadership Due Diligence
Human due diligence reducerer investeringsrisikoen og styrker værdiskabelsen ved at vurdere ledelsesmæssig og menneskelig kapacitet.
Human due diligence er afgørende, fordi mennesker ofte er den vigtigste og mest undervurderede faktor bag en virksomheds evne til at skabe langsigtet værdi.
For investorer og bestyrelser giver en systematisk vurdering af ledelse, kultur, roller, samarbejdsevne og organisatorisk robusthed et mere realistisk billede af virksomhedens reelle potentiale og risici.
Når de menneskelige forhold bliver tydelige tidligt, kan man bedre forebygge dyre fejlansættelser, integrationsproblemer og strategisk friktion. Og ikke mindst sætte det rette hold.
Human due diligence er derfor ikke kun ansvarligt; det er også en fornuftig investering i bedre beslutninger, stærkere performance og mere bæredygtige afkast.
Et supplement til den finansielle og strategiske analyse.
De fleste investeringer fejler ikke på strategi eller kapital, men på eksekvering. Eksekvering afhænger af mennesker og den organisation, der er eller bliver bygget.
Ledelsesmæssige svagheder, skjult stress, rolleuklarhed eller manglende beslutningskraft opdages sjældent i traditionelle due diligence-processer – men har stor betydning for performance, tempo og værdirealisering.
Med en effektiv Human due diligence indsats vurderes:
- Ledelsesteamets sammensætning, roller og beslutningskraft.
- Samarbejdet, tilliden og konfliktmønstrene i virksomheden
- Organisationens evne til at eksekvere og vækste, dens kapacitet og kompetencer samt hvor klart ansvaret er fordelt
-
Den generelle menneskelige risiko: belastning og afhængigheden af nøglepersoner, skjulte spændinger, kulturen ift. at bygge en effektiv og bæredygtig virksomhed
Som investor får du en kompetent analyse af virksomheden og en klar, fortrolig og anvendelsesorienteret tilbagemelding, så du reducerer din risiko for en forkert beslutning og får muligheden for en hurtigere og mere målrettet indsats efter investering.
Det siger mine kunder
Erfaringer fra ledere, teams og organisationer
Din varme, nysgerrighed og autenticitet skaber et fundament af tillid, som straks fik mig til at føle mig tryg i at åbne mig for dig.
Din måde at sætte scenen på, afstemme forventninger, kontinuerligt guide mig tilbage på sporet, samtidig med at du forbliver nærværende og opmærksom i samtalen, er imponerende. Det skiller sig ud i en verden, hvor ægte opmærksomhed er sjælden, og tempo er normen.
Sanne Dollerup
Projekt- og forandringsleder, tidl. LEGO og Sikkerhedsstyrelsen
Sparringen med dig var en rigtig god og konstruktiv oplevelse, som satte mange tanker i gang.
Du har en stærk værktøjskasse, og du formidler dine spørgsmål og analyser meget direkte, autentisk og anvendeligt.
Med din stærke baggrund inden for transformation og mennesker formår du elegant og konkret at knytte en persons talent sammen med den specifikke rolle, vedkommende skal udfylde i arbejdslivet.
Anders Vognsen
Tidl. director hos Novo Nordisk