Tillid, nærvær og mod som grundlag for varig udvikling

Jeg skaber forandring, der kan mærkes i mennesker, i samarbejde og i resultater.​

I mere end 17 år har jeg hjulpet ledere, teams og organisationer med at skabe klarhed, retning og fremdrift: Jeg er særligt god når forandringen er kompleks, følsom og alt andet end simpel.

Jeg arbejder med unge mennesker, iværksættere, jobsøgende og ledere i store virksomheder, men mit fokus er altid det samme: at få mennesker til at lykkes med det, der faktisk betyder noget.

Jeg har stået midt i kulturforandringer, strategiske transformationer og implementering af IT-systemer, der kun fungerer, hvis mennesker kan og vil  bruge dem. Jeg ved, hvordan det føles, når psykologisk tryghed er lav, usikkerheden høj, og omstruktureringerne ruller ind. Og jeg ved, hvad der skal til for at holde fast i ro, integritet og retning, når meget er på spil.

Jeg står ikke på sidelinjen og rådgiver. Jeg går vejen sammen med dig/jer. Og jeg ER der. Altid.

Min værktøjskasse spænder bredt, fordi virkeligheden gør det samme: Jeg er specialist i forandringsledelse, facilitering og organisatorisk udvikling. Karriererådgiver. Bestyrelsesmedlem. Tidligere leder og iværksætter gennem flere år.

Den røde tråd i alt, jeg laver, er enkel: Når noget skal flytte sig og mennesker skal med, så starter vi dér. Med hjertet først, samtidig med, at vi agerer klogt og erfarent. 

Faglig tyngde møder menneskelig indsigt

Sammen skaber vi bevægelse, mening og bæredygtige resultater

Jeg møder dig med tillid, nærvær og respekt for det menneske, du er. Ikke kun det, du kan på et CV. Mange af dem, jeg arbejder med, står midt i et skifte:

  • Et arbejdsliv, der ikke længere føles rigtigt.
  • En krop og et nervesystem, der har sagt stop og nu er på vej tilbage på arbejdsmarkedet
  • Eller et valg, der føles for stort til bare at blive taget med hovedet alene.

 

Jeg kombinerer faglighed med menneskelig indsigt, så vi ikke bare taler om forandring, men skaber reel bevægelse, der kan mærkes og holde i længden.

Mine styrker?

Jeg ser det, der ofte ligger under overfladen. Det, du måske selv fornemmer, men endnu ikke har ord for.

Jeg stiller de spørgsmål, der skaber klarhed. Også når svarene ikke er helt enkle. Og jeg siger tingene ærligt og omsorgsfuldt, så du føler dig tryg, også når vi bevæger os ind i det svære.

Jeg er en sparringspartner, du kan læne dig op ad. Både når du har brug for retning og råd, og når du har brug for at finde fodfæste igen og jeg derfor skal passe lidt ekstra på dig. 

Jeg tror på, at reel udvikling sker, når mennesker begynder at træffe valg, der er i tråd med deres værdier, talenter og livssituation. Derfor brænder jeg for at skabe rum, hvor der er plads til at mærke efter, tænke højt og finde modet til næste skridt.

Det siger mine kunder

Erfaringer fra ledere, teams og organisationer