Der findes en særlig fristelse i forandringsledelse: At tro, at hvis vi bare laver en god plan…så følger mennesker med.
Vi designer roadmap.
Vi laver governance.
Vi kommunikerer.
Og så undrer vi os, når det stadig er svært.
Men forandring er ikke et Excel-ark.
Forandring er en menneskelig bevægelse.
Når organisationen bliver for fuld
I mange virksomheder ser vi forandringsforstoppelse. Alt er vigtigt. Alt kører samtidig. Alt, vi ønsker os, bliver sat i gang. Men forholder sig ikke til kapacitet, igangværende forandringer eller hvorvidt der faktisk er nogen, der er klar til at gribe det nye, vi gerne vil implementere.
Resultatet er af dette er ikke fart. Det er stagnation.
Forskning peger på, at for mange samtidige transformationer skaber overload og reducerer engagement. Forandring kræver psykologisk og organisatorisk kapacitet. (McKinsey – Organizational Change Capacity)
Hvis alt er topprioritet…så bliver intet integreret. Og vi høster ikke de gevinster, vi håber på.
Forandring er en relationel disciplin
Det, der får mennesker til at bevæge sig, er sjældent strategien eller det afdelingsmøde, hvor den bliver sagt højt. Det, der får mennesker til at bevæge sig, er relationer.
Det er oplevelsen af:
“Der er nogen, der ser mig.”
“Der er nogen, der går med.”
“Det her giver mening.”
“Jeg bliver lyttet til og det, jeg ved, bliver respekteret”
Det er derfor forandringer kræver nærvær. Og måske er det her, vi som (forandrings)ledere skal stille os selv et mere ærligt spørgsmål:
Har vi travlt med at lede processen…
…eller er vi nærværende i menneskene?
Hvad kan du gøre som leder?
- Vær brutal i din prioritering: hvad skal ikke ske lige nu?
- Skab små succeser fremfor store, flotte slogans
- Tal med mennesker, før du taler om modeller og strategier
- Vær selv den adfærd, du ønsker at se
- Giv plads til, at forandring også tager tid
Forandringer lykkes ikke, fordi de er planlagt perfekt.
De lykkes, fordi mennesker oplever sig trygt ledt og respekteret, når de deler deres tanker og bekymringer.
